Ny koblingsteknologi som resultat af downsizing i motorstørrelser
Med downsizing i motordesign følger store udfordringer i udviklingen af koblingsteknologi. En af udfordringerne er torsionsdæmpning. LuK, verdens største producent af koblinger, har nu udviklet et økonomisk alternativ i form af et koblingsnav med torsionsdæmpning og centrifugal penduldæmpning. Hvad angår effektiviteten rangerer den midt imellem konventionelle dobbeltmassesvinghjul og koblingsnav med torsionsdæmpning. Den nye koblingstype anvendes ved forbrændingsmotorer med drejningsmoment på op til 250 Nm og højt drejningsmoment ved lave omdrejninger.

