Udgivet - 2016

Vælg flexrør til udstødningssystemet med omhu

Tech news

Et flexrør er faktisk ikke bare et flexrør og de færreste ved måske at flexrørets placering i udstødningssystemet afgør hvilken af i alt tre typer, der skal anvendes.
 

Flexrøret, der oprindeligt er udviklet til at nedbringe den mængde af støj og vibrationer som udstødningssystemet afsætter i et køretøj, blev oprindeligt mest anvendt mellem udstødningsmanifolden og udstødningens forrør i biler med tværliggende motor og forhjulstræk. ”Efterhånden har anvendelsen af flexrør også bredt sig til andre dele af udstødningssystemet og i forbindelse med turboladere”, fortæller Jørgen Grand, Produktdirektør hos Triscan og fortsætter: ”Det er netop den forskelligartede anvendelse, som afgør hvilken af de i alt tre typer/konstruktioner af flexrør, der skal anvendes. I udgangspunktet skelner man mellem om flexrøret skal bruges ved temperaturer op til 650°C, op til 800°C eller over 800°C”.

 

Op til 650°C
Ved benzinmotorer anvendes flexrør med et arbejdsområde op til 650°C ved bagpotten. Ved dieselmotorer anvendes denne type flexrør umiddelbart efter partikelfilteret. Trykket i denne del af udstødningssystemet overstiger ikke 20 psi i arbejdstryk og flexrøret kan derfor være konstrueret i en simpel to-lags konstruktion som vist her. 

2-lags konstruktion til under 650°C og 20 psi. Yderste lag: Flettet slange i metal. Inderste lag: Bælgrør i metal

 

Op til 800°C
Flexrør som tåler temperaturer op til 800°C er typisk placeret i starten af udstødningssystemet. Trykket i denne del af udstødningssystemet overstiger 20 psi og flexrøret skal derfor være konstrueret i en tre-lags konstruktion som vist her. 

3-lags konstruktion til under 800°C og over 20 psi. Yderste lag: Flettet slange i metal. Midterste lag: Bælgrør i metal. Inderste lag: Flettet slange i metal

 

Over 800°C
Flexrør anvendes også i visse tilfælde i sammenhæng turbosystemets wastegate/aflastningsventil – fx i VW Touran - med det formål at reducere mængden af vibrationer, der overføres på turboladeren. Denne type flexrør kræver en helt særlig tre-lags konstruktion som vist nedenfor. 

3-lags konstruktion til over 800°C og over 20 psi. Yderste lag: Flettet slange i metal. Midterste lag: Bælgrør i metal. Inderste lag: Dobbeltfalset slange i metal

 

Triscans program af flexrør
Triscans program af flexrør omfatter 41 referencer, som alle er udført i den tre-lags konstruktion, som kan anvendes ved temperaturer under 800°C. Flexrørene, som er til svejsning, er udført i en særlig god kvalitet i rustfrit stål – SS 304 – og findes i en version med og uden muffe. ”Prisforskellen på en 2- og 3-lags udgave er ikke særlig stor, og da antallet af referencer i forvejen er højt, vil det ikke for værksted, grossisten eller Triscan være rentabelt at tilbyde begge typer”, udtaler Jørgen Grand og tilføjer: ”Flexrørene lever en udsat tilværelse og vi har derfor valgt at fremstille vores program i ekstra gode og holdbare materialer”, slutter Jørgen Grand. Programmet omfatter også et såkaldt uniflexrør som kan tilpasses tre forskellige rørdiametre. Foruden flexrør tilbyder Triscan også et program af i alt 17 forskellige rørmuffer.
 

Flexrørssortimenter til kampagnepris
I september og oktober måned sætter Triscan en flexrørskampagne i søen rettet mod værkstederne. Triscan har specielt til kampagnen sammensat et sortiment af 10 stk. af de mest populære Triscan flexrør og muffer til en speciel kampagnepris.

Med sortimentet følger en supersmart og slidstærk sportstaske med diskret Triscan logo. Tasken er udført i et stilrent og praktisk design med mange forskellige opbevaringsmuligheder til bl.a. drikkeflaske, solbriller og mobiltelefon.

 

Hvis du vil læse mere om vores flexrørsprogram, så klik her.