Kogetest af termostater sikrer fair reklamationsbehandling

Hos Triscan ønsker vi ikke at gå på kompromis med kvaliteten af vores termostater, og derfor får vi udelukkende fremstillet termostater hos producenter, der opfylder TS 16949 og ISO 9001 standarderne.

Reklamationsbehandling
I tilfælde af reklamationsbehandling af en termostat, vil termostaten grundigt blive undersøgt samt gennemgå en såkaldt kogetest for at afgøre, om reklamationen er berettiget eller ej. ”Vi benytter os af kogetest, for hurtigt at kunne fastslå om termostaten eventuelt er defekt”, siger produktansvarlig Søren Nielsen. Ved en kogetest placeres termostaten i vand som bringes op til kogepunktet, hvilket hurtigt afslører om termostaten åbner og lukker som den skal, eller ej. ”Viser kogetesten, at termostaten fungerer efter hensigten, vil vi foretage yderligere undersøgelser for at afdække hvor fejlen så ligger”, siger Søren Nielsen. I langt de fleste tilfælde skyldes et problem ikke termostaten men derimod en fejl i kølesystemet, et defekt dæksel ved køleren eller ekspansionsbeholderen – eller blot luft i systemet.
 

Ved en kogetest placeres termostaten i vand, som bringes op til kogepunktet, hvilket hurtigt afslører om termostaten åbner og lukker som den skal, eller ej.


En komplet levering
Triscans brede program i sommer- og vinter termostater indeholder mere end 500 referencer – og sikrer en 93,7% dækning af vognparken. Du går derfor sjældent forgæves med en efterspørgsel på en termostat hos Triscan.Triscan leverer en komplet løsning, hvor pakninger og o-ringe er tilføjet af Triscan. Alt leveret i én og samme karton. Herved opnås markedets bredeste dækning af bilparken med det færreste antal referencer. For kunderne betyder det, at der er færre varenumre at administrere og færre numre at lægge på lager. Kort sagt bedre indtjening og højere kundetilfredshed.

På listen over OE kunder findes bla: GM, Chrysler, VW, Audi og BMW.