Udgivet - 2024

Effektivt værkstedsdrift og kundestyring hos Automester Br. Bakkes Bilverksted i Trysil

Corp news

Kent Bakke, der sammen med sin bror i over 30 år har drevet autoværksted i Trysil har siden 2019 anvendt TRISYS som værksteds- og kundestyringssystem.

Kent Bakke, der i 1986 blev udlært som automekaniker hos Isbergs Personbil AS (i dag Bilia Personbil AS – en del af Bilia AB og én af Europas største bilkæder), var ét af de første medlemmer af Automesterkæden, der tog TRISYS i brug. Systemet erstattede HELIOS, som medlemmerne af Automesterkæden siden 2000 har haft mulighed for at benytte til værksteds- og kundestyring. ”Mine forventningerne har været store og jeg er på ingen måde blevet skuffet”, fortæller Kent Bakke og fortsætter: ”Min forretning er blevet så meget mere effektiv og jeg er sikker på at TRISYS rent administrativt sparer et helt årsværk. Hertil kommer at jeg for mine 5 mekanikeres vedkommende er gået fra at kunne udfakturere 63% til nu at udfakturere næsten 100%. Den frigjorte tid kommer jeg til at anvende på at opprioritere udviklingen af vores ejendomsselskab hvor vi beskæftiger os med udlejning af lejligheder og industrilejemål”. 
 

TRISYS, Effektivt værkstedsdrift og kundestyring hos Automester Br. Bakkes Bilverksted i Trysil


Som medlem af Automesterkædens Mesterpanel har Kent Bakke stor indsigt i de på det norske marked udbudte værksteds- og kundestyringssystemer. Han har således både set og testet mange systemer, men har ikke på noget tidspunkt været i tvivl. ”Af samtlige systemer på det norske marked er TRISYS en klar nummer 1. Systemet er i en helt anden liga end det vi kommer fra og ellers har set. TRISYS er udviklet på en webbaseret moderne samt fremtidsorienteret platform og kan individuelt tilpasses hvert enkelt værksteds arbejdsgange og behov. Både for mig som værkstedsejer, for mine administrative medarbejdere og mine mekanikere giver TRISYS det fulde overblik. Hertil kommer naturligvis at det er enkelt og nemt at betjene”, fortæller Kent Bakke.
 

TRISYS, Effektivt værkstedsdrift og kundestyring hos Automester Br. Bakkes Bilverksted i Trysil


Kent Bakke har også spillet en vigtig rolle i arbejdet med at tilpasse systemet til de norske værksteders behov og fortsætter: ”Samarbejdet omkring tilpasningen har været forbilledligt. Udviklerne har været helt fantastiske til at lytte og har utroligt hurtigt tilpasset systemet til vores behov. Det har også været fantastisk at se hvorledes ideer til nye funktioner som er kommet fra mig, er blevet videreudviklet og tilført endnu flere funktioner og værdi. Her mærker man virkeligt at Peter Riis Hansen, der er projektchef og systemarkitekt hos Triscan Software Solutions, trækker på mange års erfaring med udvikling af systemer til værkstedsdrift”. F.eks. har Kent Bakke bidraget til udviklingen af den del af systemet hvori udfaktureringsgraden og effektiviteten af den enkelte mekaniker beregnes. Udregningerne danner i Br Bakkes Bilverksted’s tilfælde grundlag for beregning af bonusudbetalinger til mekanikerne. ”Vi har fortsat nye moduler til TRISYS under udvikling og jeg er meget imponeret over hvor hurtigt det går. Samtidigt får vi glæde af mange af de nye moduler som andre værkstedskunder får udviklet, fordi systemerne kører på den samme platform”. 
 


Hos Br Bakkes Bilverksted er TRISYS integreret med økonomisystemet TRIPLETEX og et nyt kassesystem fra DUELL er netop taget i drift. Netop integrationen til TRIPLETEX giver en masse fordele fortæller Kent Bakke: ”Oprettelser af kunder og køretøjer sker udelukkende i Autoplus+ med få klik via opslag på telefon- og registreringsnumre. Samtidigt har vi Autoplus+ oversigt over hvad der er faktureret - og hvad der ikke er - og det er bare super”.
 

TRISYS, Effektivt værkstedsdrift og kundestyring hos Automester Br. Bakkes Bilverksted i Trysil


Men også AUTODATA og reservedelskataloget fra Automotive United er fuldt integreret i TRISYS. ”Det er simpelthen så nemt når alle informationer og arbejdsgange er tilgængelige og styres fra ét system. Nu hvor jeg har set hvorledes TRISYS lader sig integrere med nærmest hvad som helst, har jeg en klar målsætning om at komme til at køre helt papirløst. Vi har allerede igangsat mange miljøforbedrende tiltag og har modtaget en certificering som ”Miljøfyrtårn””. 

Værkstedet anvender også udlejningsmodulet i TRISYS til at administrere værkstedets lånebiler. ”Reservationer og udarbejdelse af lejekontrakter foregår meget enkelt. I de tilfælde hvor der er tale om faste og loyale kunder registrerer vi deres kørekortsnummer i kundestyringen, som naturligvis overføres automatisk til lejekontrakten sammen med kundens øvrige informationer”.

Kent Bakke kender til flere kolleger, der også anvender systemets dækhotel med succes, men i Trysil er det kollegaen, der driver Superdæk Service længere nede af vejen, der har sat sig på markedet og det har Kent Bakke ikke tænkt sig at ændre på.

Br Bakkes Bilverksted
I 1990 overtog Kent Bakke og hans bror Trysils Texaco tankstation og startede 2 år efter deres værksted op. I 1997 blev tankstationen solgt fra og brødrene fortsatte udelukkende som værksted. På værkstedet arbejder 2 kundeservice medarbejdere, 1 reservedelskoordinator og 5 mekanikere, der råder over 6 lifte. Værkstedet blev i oktober 2000 en del af det dengang nyetablerede værkstedskoncept Automester. Kent Bakke har i snart 15 år været et engageret og fremtrædende medlem af værkstedskædens Mesterpanel. Værkstedets kunder tæller både private kunder, firmaer, offentlige institutioner – herunder politi og ambulancekørsel. Alle mekanikere er løbende på efteruddannelse og servicerer samt reparerer også el- og hybridbiler. I starten var det grossisten Bergs, som leverede reservedelene. Bergs blev efter en årrække opkøbt af grossisten Autoudstyr, der siden blev til Hellanor, NDS-group og nu Automotive United.
 

TRISYS, Effektivt værkstedsdrift og kundestyring hos Automester Br. Bakkes Bilverksted i Trysil


Om Trysil
Trysil er en stor destination for skiturisme og bliver betegnet som et af Norges bedste skiområder. Denne turisme har stor økonomisk betydning for kommunen, og der bliver investeret massivt i udvidelsen af skiområdet. 
 

TRISYS, Effektivt værkstedsdrift og kundestyring hos Automester Br. Bakkes Bilverksted i Trysil


Skiområdet Trysilfjellet, som Trysil by er en del af, ligger i en højde på 350-1.100 meter over havet. Der er i alt 65 piste og 32 lifte; heraf 17 slæbelifte, 6 stolelifte og 9 børnelifte. 

I 2013 modtog Trysil certificeringen "Sustainable Tourism", der er et kvalitetsbevis der tildeles bæredygtige rejsemål, der systematisk arbejder for at reducere miljøpåvirkningen.

Trysil har de seneste år investeret mange millioner i cykelturisme, så de kan holde gang i turismen hele året. Specielt mountainbike (stisykling), er populært i Trysil, hvor man har bygget masser af spor og baner til mountainbike. Specielt området Gullia og deres største cykelattraktion Magic Moose er populært blandt mountainbikere.