Udgivet - 2023

Triscan bidrager til rejsning af klimaskov i Danmark

Corp news

Gennem vores deltagelse som klimaskovsponsor bidrager vi til skovrejsningen i Danmark, som bl.a. har til formål at reducere atmosfærens CO2 og forbedre biodiversiteten.

Initiativet administreres af Hedeselskabet - og der rejses skov forskellige steder i Danmark med fokus på lokalt tilpasset valg af træarter.

Generelt er skovrejsning med til at:

  • Sikre CO2-optag når skoven vokser
  • Højne kvaliteten af drikkevand
  • Højne biodiversitet, hvor skovene bliver plantet.
  • Højne rekreative muligheder i områder, hvor skovene bliver plantet.

I løbet af 2022 er der blevet plantet omkring 50 hektar skov i samarbejde med forskellige virksomheder i Danmark.

Skovrejsning er en meget veldokumenteret indsats, der kan fjerne CO2 fra atmosfæren og således gør en reel og helt konkret forskel for klimaet. Da skovrejsning ikke er 100% effektiv fra dag ét, er det afgørende, at der tidligt sættes ind med skovrejsning. Gradvist mens skoven vokser op, øges dens positive bidrag i forhold til CO2-optagelse og biodiversitet.

Hedeselskabet, der er stærke i skovdrift og skovforvaltning, har gennem mange år udviklet metoder til at beregne skovens CO2-optag. Triscans bidrag svarer med de seneste beregningsmodeller til at de plantede træer i deres levetid kommer til at optage Triscans CO2-udledning for 2023.