Udgivet - 2019

NYHED – Mere end 60 referencer i EGR-kølere

Tech news

Adskillige bilmodeller er udstyret med en EGR-køler til køling af udstødningsgassen som føres op til EGR-ventilen. Selvom EGR-ventilen og EGR-køleren ofte er sammenbygget til én enhed, kan EGR-køleren ofte udskiftes separat, i de tilfælde hvor den er blevet utæt. Vi lancerer nu et omfattende program af mere end 60 EGR-kølere i OE-kvalitet.

 

Triscan EGR-kølere 1

EGR-køler (varenr. 881310104) til bl.a. Citroën, Fiat Ford, Peugeot og Volvo

 

 

En utæt EGR-køler kan medføre betydelig skade på motoren – herunder på turboladeren – og i visse tilfælde endda medføre brand i indsugningsmanifolden. Det er derfor vigtigt at den straks skiftes, i de tilfælde hvor der er opstået utætheder. Men det kan være svært at afsløre en utæthed i en EGR-­køler, fordi utætheden sjældent viser sig ved tydelige eller udvendige tegn. 

 

Triscan EGR-kølere Citroën DS5

Citroën DS5 er en af de mangler modeller som vi har EGR-køler til

 

Følgende fremgangsmåde kan evt. anvendes: 


1. Forsøg – hvis muligt – at kigge ind i udgangen på EGR­-køleren med et endoskop. Hvis sodaflejringen virker fugtig, tyder det på en lækage 

2. Trykprøv kølersystemet ved både varm og kold motor med 1,5 bar

3. Hvis tryktabet er større end 0,2 bar på 10 minutter, tyder det på en lækage

4. Hvis det kan udelukkes, at lækagen er en udvendig lækage, tyder det på en utæt EGR-­køler

 

Alternativ kontrol – kun ved biler hvor det er muligt at frakoble til- og afgang:


1. Afmonter EGR-­køleren uden at afmontere tilslutningerne til kølesystemet 

2. Sæt kølesystemet under 1,5 bars tryk

3. Blæs trykluft igennem den ene ende og observer, om der kommer dråber af kølervæske ud i den anden ende

 

OBS! Ved biler med separat elektrisk vandpumpe til EGR-­køleren bør funktionen af vandpumpen altid kontrolleres for fejl efterfølgende – se i øvrigt vores artikel om ekstra vandpumper her.

 

Vær særligt opmærksom ved dieselmotorer fra BMW

Flere ejere af BMW-modeller med motorkode B47x, N47x og N57x (4- og 6-cylindrede dieselmotorer produceret fra 2012-2017) har oplevet forskellige problemer med at:

  • Der lugter af brændt plastik
  • Motoren har fejltænding under acceleration
  • Indsugningsmanifolden smelter flere steder
  • Motorstyringen lagrer fejlkode 290A00 ­ Den målte luftmasse er for høj sammenlignet med den beregnede luftmasse

 

Problemet opstår typisk når EGR­-køleren bliver utæt og lækker kølervæske ind i indsugningsmanifolden. Den indtrængende kølervæske får sod i manifolden til at opløses. Når den opløste sodmasse bliver varm – f.eks. under motorvejskørsel – kan den antændes og starte en brand i indsugningsmanifolden.

 

BMW tilbyder udskiftning af EGR­-køleren, kontrol og rensning af indsugningssystemet, samt softwareopdatering og udskiftning af manifolden hvis denne er brændt. BMW’s tilbud gælder alle 4-­cyl. motorer produceret 04/2015 til ­09/2016 og 6-­cyl. motorer produceret 07/2012­ til 06/2015. Men problemer er dog også set på modeller ud over de berørte produktionsdatoer.

 

P.g.a. ovenstående problematik og de ret voldsomme konsekvenser et svigt kan få, har vi valgt ikke at føre den pågældende EGR-køler i vores program. Vi anbefaler at værksteder henviser kunder til BMW.