Udgivet - 2022

Endnu en bæredygtig løsning er blevet implementeret

Corporate news

Bæredygtige løsninger har længe været på agendaen for mange virksomheder, og Triscan er ingen undtagelse. Flere projekter, som taler ind i den grønne omstilling, har allerede set dagens lys - og således også det seneste inden for genanvendelse af affald.

På Triscans hovedlager genereres der dagligt store mængder overskudspap. Førhen blev pappet bortskaffet på traditionel vis som genbrugspap, men det er ikke tilfældet længere. Med investeringen i en papmakulator omdannes overskudspap nu til pakkefyld, som kan genbruges flere gange. På den måde skabes der både besparelser og samtidigt nedsættes CO2-aftrykket hos Triscan. 

makulator1

”Vi har over tid implementeret adskillige tiltag, der har et bæredygtigt fokus og sigter mod nedbringelse af vores CO2-aftryk. Det er særligt inden for energiforbrug og affaldshåndtering at vores muligheder ligger. Det er med at være på forkant - og den nye papmakulator er det seneste eksempel på et tiltag, der taler ind i den dagsorden - og jeg ved, at flere tiltag er på vej”, fortæller Søren Kaare Nielsen, Lagerchef hos Triscan a/s. 

I Danmark er den officielle målsætning i 2025, at mængden af emballage, der bliver genanvendt, skal vokse fra 55 til 65 procent. Samtidig viser en rapport, at danske virksomheder med simple justeringer af emballagen kan spare sammenlagt 11,8 milliarder kroner og 600.000 tons C02. 

”Papmakulatoren er kommet til sin ret. Langt størstedelen af den emballage vi får fra leverandører, kan vi nu genbruge til at skabe vores eget fyld til forsendelser. Vi undgår på den måde at købe fyld og smide emballagen ud i vores container til genbrugspap. Genbrugsmaterialet ligger på et højt bæredygtigt niveau, hvilket er en stor gevinst for os”, fortæller Søren Kaare Nielsen og fortsætter:

”I autoreservedelsbranchen, som vi er en del af, føler jeg, at der ligger et særligt ansvar for at arbejde med bæredygtighed i den udstrækning, det er muligt. Jeg er derfor meget begejstret for papmakulatoren, fordi den er et godt eksempel på hvorledes vi - og rigtig mange andre virksomheder som os – relativt nemt kan genbruge pap på en bæredygtig måde”.