Vi udvider nu vores program af styretøjsdele til også at omfatte servoslanger. Programmet, som har været under forberedelse i snart to år, bliver enestående på eftermarkedet, da ingen andre leverandører kan tilbyde et tilsvarende bredt dækkende program. Flere af slangerne er first to market - og mange andre er udgået originalt.
Triscan hydraulikslange 851616003, servostyring, Ford Transit
Med 230 referencer i servoslanger bliver programdækningen ganske imponerende. Selvom antallet af køretøjer, der bliver produceret med hydraulisk-mekaniske løsninger er vigende - pga. overgang til elektrisk-mekaniske løsninger - vil der fortsat være et lukrativt marked for den eksisterende vognpark.
Triscan servoslanger er - i modsætning til en del andre alternativer på eftermarkedet - alle produceret i OE-kvalitet og 100% 1:1 mht. slanger, rør, beslag, fittings, vinkler og buk.
Triscan hydraulikslange 851624001, servostyring, Opel Insignia A
Triscan hydraulikslange 851629002, servostyring, VW Polo (6N2)
Introduktionen af programmet kommer til at ske successivt frem til juni 2025. De første 140 referencer tilføjes løbende - og er alle ved udgangen af 1. kvartal 2025 at finde i vores katalog TriCat samt i TecDoc. De resterende 90 referencer tilføjes herefter løbende i 2. kvartal 2025.