På flere områder er to af CobraXpro stenslagsreparationssættene blevet opdateret. De adskiller sig stadig på hastighed, enkelthed, reparationskvalitet og mobilitet, men er nu blevet endnu mere brugervenlige.
De to sæt, som er omfattet af ændringen, er K4200C og K4200H. Den nok største ændring tilgodeser brugen af sættene, hvad enten det er på værkstedet eller ude i marken. Den del af sættene, der indeholder alle nødvendige værktøjer og forbrugsmaterialer til at udføre stenslagsreparation, er nu placeret i en indsats, som nemt kan løftes ud af reparationssættenes plastkuffert og placeres på køretøjets forrude eller motorhjelm. På den måde har man alt lige ved hånden - og de på undersiden af indsatsen monterede sugekopper sikrer, at indsatsen fastholder sin placering på forruden eller motorhjelmen.
K4200C stenslag og revnereparation
K4200H stenslagsreparationssæt
Boremaskinen til udboring af stenslag er blevet udskiftet med en udgave, der oplades via micro USB i stil med den medfølgende 3-i-1 reparationsbro. Der er således ikke længere brug for den særlige lader og batteri, som den tidligere udgave af boremaskinen benyttede.
Boremaskine inklusiv ladekabel - K4221-1
Resinpipetterne, der blev omtalt i det forrige nyhedsbrev, er nu inkluderet i sættene. Alle der har prøvet kræfter med stenslagsreparation, kender til de mange udfordringer med at anvende sprøjte og nål til dosering af resin. Som de eneste på markedet kan vi nu tilbyde vores helt nye løsning, som kommer disse problematikker til livs.
Med vores resin-pipetter løses alle udfordringer forbundet med:
- Korrekt dosering
- Rengøring af nål
- Rengøring af sprøjte
- Kassering af nål og sprøjte ved for sen rengøring
Resin-pipette-rack 10 stk. - K4202-2
Ved brugen af nål og sprøjte sker der ofte en overdosering efter devisen: Hellere for meget end for lidt. Det er unødvendigt, koster penge og medfører ekstra rengøring.
Med resin-pipetter er man sikret korrekt dosering hver gang - og man undgår at skulle rengøre nål og sprøjte efter brug.
Alt for ofte sker det også, at rengøringen af nål og sprøjte glemmes eller udskydes til sidst. Resinen hærdes, når den udsættes for UV-lys. Dvs. at hærdningsprocessen igangsættes så snart resinen udsættes for dagslys. På dage med højt UV-index har man således ikke særlig lang tid til at få renset nål og sprøjte. Når man det ikke rettidigt, er det for sent og nål samt sprøjte må kasseres.
Resin-pipetterne leveres som et praktisk 10 stk. rack, hvor pipetterne ”brækkes” af enkeltvis, tømmes i den anvendte reparationsbros injektor og smides herefter ud. Helt enkelt og simpelt!