Published - 2015

Avanceret koblingsteknologi bliver hvermandseje

Tech news

Gennem de senere år bliver flere og flere biler fabriksmonteret med de mere sofistikerede typer koblinger - ikke kun som tidligere store og dyre biler - men nu også små biler. Det gælder såvel de selvjusterende koblinger (SAC) som koblinger med dobbeltpladesvinghjul (DMS).

I samarbejde med LuK gennemførte Triscan tilbage i 2012/2013 med stor succes 21 kurser på tekniske skoler rundt i hele landet hvor i alt 250 mekanikere blev autoriseret i udskiftning af koblinger på biler med DSG gearkasse.

Udviklingen i Triscans salg af koblinger har siden da mærkbart bevæget sig over på de mere komplicerede typer og programmet er udvidet betragteligt. ”Vores Program omfatter nu 444 numre i dobbeltpladesvinghjul, 306 numre i selvjusterende koblinger samt 111 numre i de komplette sæt med dobbeltpladesvinghjul, koblinger, centraludrykkerleje m.v.” siger Søren Nielsen fra Triscan.

 

 

Ud over de kendte DSG-tørkoblinger til VAG-biler har LuK også udviklet en DSG-tørkobling til Renault Megane III og Scenic III med K9K-motorer. ”Til netop disse to bilmodeller kan vi nu også tilbyde et LuK RepSet 2CT, som indeholder alle nødvendige dele for en korrekt reparation”, forklarer Søren Nielsen og tilføjer: ”Men også her er det væsentligt at følge monteringsvejledningen minutiøst og altid anvende det forskrevne specialværktøj. Uden denne fremgangsmåde kan en koblingsudskiftning ikke lade sig gøre”, slutter Søren Nielsen.