Vores modulopbyggede værksteds- og kundestyringssystem, TriSys, der benyttes af store som små værksteder i både Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, bliver løbende tilført nye funktionaliteter og integrationer. Særligt for brugere i Skandinavien, er den seneste integration til betalingsløsning fra Nets vigtig at kende til.

Systemet, der under forskellige navne forhandles af en række reservedelsgrossister og IT-systemleverandører, har nu fået betalingsløsningen fra Nets integreret. Løsningen kan benyttes i Danmark, Finland, Norge og Sverige og sikrer hurtig betaling med alle former for kreditkort via en terminal. Med denne betalingsløsning får man både sikkerhed for betalingen og hurtig modtagelse af pengene i løbet af få dage. Man undgår således at skulle bruge tid og energi på at sende rykkere for ubetalte fakturaer. En kortaftale hos Nets omfatter alle typer betalingskort, hvorved man undgår at skulle afvise en betaling. Betalingsaftalerne til både kort og terminal kan samles ét sted med en løsning for Nets, som også inkluderer tekniske support ved problemer med terminalen.

Siden introduktionen af TriSys for snart 5 år siden er mere end 300 nyheder blevet introduceret. Nyhederne publiceres løbende i TriSys-systemet, så både brugere og forhandlere altid er opdateret. Funktionaliteterne og integrationerne til vigtige systemer/services omfatter bl.a.:
Funktionalitet
- 2-vejs SMS
- E-signatur
- Online booking
Integrationsmuligheder
- 20+ kataloger/katalogstandarder
- Teknisk køretøjsdata – Autodata, Autofrontal, Hella Gutmann, HaynesPro
- Smøremidler/-tabeller – TotalEnergies
- Dækscanning – tSCAN
- Online servicebøger – Digital Servicebook, OE-servicebøger
- ERP-systemer – Duett, e-conomic, Fortnox, PowerOffice, Tripletex, Uniconta
- Kassesystemer – Tidypay, Duell, PCK, Fortus
- Mobilbetaling – Vipps og MobilePay
- Kreditkortbetaling – Nets
Udviklingen af nye integrationsmuligheder kommer over det næste stykke tid til at fokusere på:
- Visma eEkonomi
- Visma eAccounting
- SERMI (Security Related Repair & Maintenance Information)