Udgivet - 2021

Stor interesse for webinarer om værkstedsplanlægning, digitalisering og connectivity i Tyskland

Corp news

I efteråret 2020 debuterede vi som vært for et webinar i Tyskland. Via medieomtaler og forskellige kampagner oplevede vi stor interesse for en række webinarer, som vi under overskriften ”Effektiv værkstedsplanlægning, digitalisering og connectivity” afholdt i årets sidste kvartal. Nu påtænker vi at afholde webinaret på flere sprog.

2020 blev året for det helt store gennembrud for webinarer og videomøder – godt hjulpet på vej af de knap så positive omstændigheder omkring COVID-19. Ligesom rigtig mange andre virksomheder har vi også skulle vænne os til denne nye måde at afholde møder på - og vi var derfor naturligvis særligt spændte på, hvorledes vores debut inden for afholdelse af webinarer ville gå? Det gik heldigvis godt – og med den akkumulerede erfaring har vi fået mod på at gentage succesen. 

Baggrund
Overalt tales der om digitalisering og connectivity og i hvilket omfang det frie eftermarked vil miste markedsandele på grund af udviklingen på dette område.

Indhold
På dette webinar giver vi baggrundsviden og introducerer dig til TRISYS – et cloudbaseret værkstedsplanlægningssystem, der er tilpasset den nye virkelighed for mange værksteder.

Målgruppe
Webinaret er for dig der arbejder med engrossalg af autoreservedele eller på et autoværksted. 

Synes du ovenstående lyder interessant? Har du lyst til at lade dig overraske og blive inspireret? Så lad os det endelig vide! Send en mail til prh@triscan.dk og få at vide, hvornår vi næste gang afholder et webinar på enten engelsk, tysk eller dansk.        

Peter Riis Hansen
Peter Riis Hansen, CIO hos Triscans datterselskab Triscan Software Solutions