Vandtemperatursensorer - Nyt produkt i Triscans sensorfamilie

I Triscans forsøg på at gøre sourcing af et kompliceret produktområde nemt for grossist- og distributørleddet, udvider Triscan nu med endnu en sensor til det i forvejen omfattende sensorprogram: vandtemperatursensorer. Programmet omfatter mere end 100 referencer og kan dermed leve op til Triscans målsætning om at levere markedets bredest dækkende programmer.

For grossisten giver dette en oplagt mersalgsmulighed inden for en ellers kompleks varegruppe, der hidtil har krævet adskillige leverandører, for at opnå en tilfredsstillende dækning. Som Triscans andre sensorer er der udelukkende tale om sensorer fremstillet i OE-kvalitet, og produktionen er underlagt automobilindustriens strenge kvalitetssikringsstandard TS 16949. Sensorerne gennemgår naturligvis også Triscans sædvanlige kvalitetstest samt en 100 % funktionstest. 

 

Et af de nyeste produkter inden for Triscan sensorer er vandtemperatursensorer

 

Typisk systemopbygning med vandtemperatursensor

 

Vandtemperatursensoren er typisk anbragt enten ved termostathuset eller på motorblokken, og måler kølevandstemperaturen til brug for køretøjets motorstyring (ECU). Informationen anvendes til styring af blandingsforholdet mellem luft og brændstof, til styring af tændingstidspunktet samt til styring af kølerens elektriske ventilator(er). Visse typer anvendes endvidere også til styring af advarselslampe og temperaturmåler i instrumentbrættet.

Sensoropbygning

 

For mere information kan flg. dokumenter downloades:

Produktinfo - vandtemperatursensorer

Teknisk information - vandtemperatursensorer

 

Triscans sensorprogram omfatter nu:

  • ABS-sensorer
  • Bremseslidindikatorer
  • Lambdasonder
  • Luftmængdemålere
  • Termokontakter
  • Vandtemperaturmålere
  • Knastakselpositionssensorer
  • Krumtappositionssensorer
  • Gasspjældsstudse