Udgivet - 2016

NYHED - knastaksel- og krumtappositions-sensorer

Tech news

Triscans sensorfamilie er nu også udvidet til at omfatte knastaksel- og krumtap-positionssensorer. Med mere end 230 referencer lever den nye varegruppe op til Triscans målsætning om at levere markedets bredest dækkende programmer. For grossisten giver dette en oplagt mersalgsmulighed inden for en ellers kompleks varegruppe, der hidtil har krævet adskillige leverandører for at opnå en tilfredsstillende dækning. Som Triscans andre sensorer er der udelukkende tale om sensorer fremstillet i OE-kvalitet og produktionen er underlagt automobilindustriens strenge kvalitetssikringsstandard IATF 16949, og hver enkelt sensor gennemgår en 100% funktionstest. 
 

Knastaksel- og krumtap-positionssensorer er nu at finde i Triscans sensorprogram

 

Sensorernes opgave er at måle hhv. knastakslens og krumtappens omdrejningshastighed og/eller position til brug for køretøjets motorstyringen (ECU), der anvender informationen til styring af tændingssystem og brændstofindsprøjtning. 

Både knastaksel og krumtapaksel sensoren udsættes ofte for ekstrem varme og kan derfor brænde af, men kan også blive slidt op. En defekt knastaksel eller krumtap sensor kan resultere i ujævn tomgang, fejltænding og dårlig accelerationsevne. I værste fald kan motoren slet ikke startes. Et meget almindeligt tegn på en defekt knastaksel eller krumtap sensor er, at motoren ikke vil starte, når den er varm - men starter fint, når den er afkølet. 

Typisk systemopbygning med knastaksel- og krumtap-positionssensorer

 

Funktionsopbygning

 

Triscans sensorprogram omfatter nu:

  • ABS-sensorer
  • Bremseslidindikatorer
  • Lambdasonder
  • Luftmængdemålere
  • Termokontakter
  • Vandtemperatursensorer
  • Knastakselpositionssensorer
  • Krumtappositionssensorer
  • Gasspjældsstuds