Udgivet - 2024

Besøg af Aarhus kommunes Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Corp news

Triscans deltagelse i Det Grønne Akademi - som tidligere har været omtalt i artiklen ”Fokus på bæredygtighed og bæredygtighedsrapportering – ESG” – affødte den 22. november 2023 et besøg af Rådmand Anders Winnerskjold.

Mødet havde til formål at give Anders Winnerskjold indblik i de foreløbige erfaringer, som henholdsvis de tilknyttede grønne forandringsagenter og Triscan havde gjort sig, i forbindelse med deltagelse i dette virksomhedsrettede tilbud fra Aarhus Kommunes klimplan og Jobcenter Aarhus. 

Efter en kort præsentation af Triscan, præsenterede de grønne forandringsagenter (Amalie Blæsild Johansen, Bonnie Lee Bogers og Marie Markman) sig selv samt de områder indenfor ESG-området de særligt arbejder med hos Triscan. Herefter stillede Anders Winnerskjold en række spørgsmål til de grønne forandringsagenters, oplevelse af uddannelses- og herunder caseforløbet hos Triscan. For alle tre havde det været en meget positiv oplevelse. 

I den forbindelse kunne Martin Kjær – Virksomhedskonsulent fra Aarhus Jobcenter – bl.a. berette om de meget flotte resultater, der er opnået i forbindelse med at få de grønne forandringsagenter i arbejde, efter endt uddannelse. Cirka 70% af de ledige akademikere, der er blevet opkvalificeret på Det Grønne Akademi, er i arbejde indenfor et halvt år.  

Anders Winnerskjolds spørgsmål til Triscan’s vurdering af Det Grønne Akademi som virksomhedsrettet tilbud fra Aarhus Kommune og den foreløbige vurdering af udbyttet for Triscan, afstedkom stor ros til såvel de grønne forandringsagenter, Det Grønne Akademi og Aarhus Kommune. 

”Det er vores vurdering at rigtigt mange andre virksomheder i Aarhus Kommune med fordel kan takke ja til tilbuddet for herigennem at få tilført vigtig viden, måske efterfølgende få ansat en grøn forandringsagent og i det hele taget gøre sig klar til den snart lovpligtige ESG-rapportering” – Morten Hallum, Triscan.

Slutteligt blev der tid en kort rundvisning på Triscan’s lager i Brabrand.  

Fra venstre: Jørn Kim Jensen (Triscan, Servicekoordinator), Amalie Blæsild Johansen (Grøn Forandringsagent), Marie Markman (Grøn Forandringsagent), Bonnie Lee Bogers (Grøn Forandringsagent), Ulla Maria Aude (Aarhus Kommune, Projektleder), Martin Kjær (Aarhus Jobcenter, Virksomhedskonsulent), Brian Lillelund Sørensen (Triscan, CFO), Anders Winnerskjold (Aarhus Kommune, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse), Morten Hallum (Triscan, IT- og logistikdirektør) og Jørgen Grand (Triscan, Senior Konsulent).