Kvalitet prioriteres højt hos Triscan. For at sikre en konstant høj kvalitetsstandard gennemfører vi bl.a. audits hos vores producenter og stikprøvekontroller ved varemodtagelse på eget lager. Men internt gennemfører vi også mere omfattende tests af både egne og konkurrerende virksomheders produkter. To nyligt gennemførte tests har igen vist, hvor værdifuldt dette arbejde er, og bekræftet os i at beslutningen om at udvide vores egne testfaciliteter er den rette.
Der er flere grunde til, at det er så vigtigt at have egne testfaciliteter. For det første giver det os mulighed for hurtigt at teste nye produkter fra potentielle nye producenter. For det andet reduceres ventetiden for kunden i erstatningssager væsentligt. For det tredje har vi mulighed for at teste konkurrerende produkter. For nylig har vores produktchef Asger Thybo Geertsen bl.a. gjort overraskende opdagelse i forbindelse med tests udført på drivakselmanchetter fra et velestimeret og anerkendt premium brand.
Triscans nye udstyr til test af ABS-, knast- og krumtapsensorer.
Triscans nye salttågekammer - for korrosionstest
Her fastgøres et håndbremsekabel i salttågekammeret for test
I forbindelse med udførelsen af sammenligningstesten indkøbte vi fem tilfældigt udvalgte referencer fra én af vores konkurrenter. Under den visuelle kontrol som vi udførte under udpakningen viste det sig til vores store overraskelse at én af de fem referencer allerede viste tydelige tegn på revnedannelser i gummiet. Efter at være blevet udsat for en accelereret ældningstest i vores ozonkammer havde samtlige fem referencer tydelige tegn på revnedannelser. Det kom meget bag på os at den pågældende konkurrents manchetter var af så ringe kvalitet. ”Gummisammensætningen er yderst kritisk og ændringer i blot en enkelt parameter kan have fatale konsekvenser. Det samme kan forkert opbevaring og håndtering af de forskellige materialer som indgår i materialesammensætningen have” fortæller Asger Thybo Geertsen.
I et andet eksempel fra nyere tid, fortæller en kunde os, at han kan købe bremseslanger til vores kostpris fra en konkurrent. ”Da jeg var overbevist om, at bremseslanger af høj kvalitet ikke kan produceres til sådanne priser, besluttede vi at teste de nævnte produkter selv”. Resultaterne af den første interne test gav os anledning til at tvivle på ægtheden af selve slangen som var anvendt. Vi fik derfor eksternt gennemført yderligere tests. Selvom den anvendte slange var forsynet med både navnet fra en velkendt og respekteret producent og der var påtrykt at den opfyldte den påkrævede J1401-standard fra SAE International, viste det sig ikke at være korrekt. Der var altså tale om en forfalskning. ”Slangen opfyldte på ingen måde kvalitetsstandarden og med et sikkerhedsprodukt som en bremseslange, kan konsekvenserne heraf være fatale”.
Omhyggelig udvælgelse og kontrol af producenter
For at sikre, at vi leverer en ensartet høj kvalitet, skal producenterne udvælges med omhu. En vigtig del af arbejdet for vores kolleger i produktafdelingen og et vigtigt led i vores udvælgelsesproces er at vi altid besigtiger produktionsfaciliteterne. Her får vi en ide om hvordan produkterne fremstilles og stiller afklarende spørgsmål. Hvorfor ser produktionsprocessen ser ud som den gør? Hvilke tests og kvalitetstjek foretages under produktionen? Hvordan registreres og anvendes de indsamlede data. ”Jeg kan godt lide at tale om alle detaljer i processen. Det er noget jeg som teknologi-nørd elsker at gøre” konkluderer Asger Thybo Geertsen med et smil.
ABS-tester og klima-/salttågekammer er nyeste testudstyr hos Triscan
Indtil videre er følgende testudstyr tilgængelige i vores interne "Triscan Test Center":
• Træk-/trykprøvemaskine: Til test af bremseslanger, kabler, gasfjedre, spændebånd osv.
• Ozonkammer: Til test alle typer gummi.
• Parallelitets-/planhedstester: Til kontrol af bremseskiver.
• ABS-, knastaksel- og krumtapakselsensor-tester
• Termostattester
• Klima-/salttågekammer: Til test af kvaliteten af korrosionsbeskyttelse
Vi har gode erfaringer med vores interne testfaciliteter og vil fortsat investere og udvide vores kompetencer inden for dette område. Vi har netop indkøbt et klima-/salttågekammer, med hvilket vi kan udføre accelereret levetidstest af korrosionsbeskyttelse.