Efter mange års intensiv brug, har det været nødvendigt at udskifte vores salttåge- og ozonkammer med nyt udstyr. Sammen med resten af vores testudstyr, er de en vigtig brik i vores smart sourcing koncept, men også reklamationsbehandling.
Salttågekammer – test af korrosionsbestandighed
Et salttågekammer simulerer et aggressivt, korrosivt miljø ved at udsætte testemner for en fin tåge af saltopløsning over længere tid. Det giver os mulighed for at vurdere, hvordan materialer og overfladebehandlinger klarer sig under forhold, der minder om vinterveje med salt eller kystnære områder.

Hos Triscan anvender vi bl.a. salttågekammeret til at teste:
- Bremsekomponenter
- Monteringsbeslag og fittings
- Overfladebehandlinger
Testene er med til at dokumentere levetid og modstandsdygtighed – og de spiller en vigtig rolle i bl.a. valg af producenter.
Ozonkammer – test af gummi og plast i ozonpåvirkede miljøer
Ozonkammeret bruges til at simulere påvirkningen af ozon, som kan nedbryde visse typer gummi og plast over tid. I kammeret udsættes komponenter for kontrollerede koncentrationer af ozon ved bestemte temperaturer og fugtighedsniveauer.

Vi anvender ozonkammeret til at teste:
- Slanger, pakninger og bøsninger i gummi
- Plastdele i motorrum og undervogn
- Elastomerer i tætninger og membraner
Disse tests er afgørende for at sikre, at vores produkter bevarer deres funktion og integritet
– selv efter mange års eksponering for ozon og andre miljøpåvirkninger.
En naturlig opgradering
Investeringen i de nye testkamre er ikke blot en nødvendighed – det er også en mulighed for at opgradere vores testudstyr til nyeste teknologi. Med de nye kamre kan vi forsætte vores test- og kvalitetssikringsarbejde.
Vil du vide mere om vores testudstyr? Så se her eller kontakt os direkte.