Publié - 2021

Gasfjedre – mersalgspotentiale i vinterhalvåret

Tech news

Kulde har aldrig været gasfjederens bedste ven. Lave temperaturer medfører ofte, at ældre gasfjedre bliver utætte og helt eller delvist holder op med at fungere. Derfor er det som mersalgsmulighed for værksteder, en rigtig god idé at tjekke gasfjedrenes funktion på de biler, der finder vej til værkstedet i løbet af vinterhalvåret.
 
Men hvorfor påvirkes gasfjederen særligt af kulde? Gasfjederens cylinder er fyldt med gas og en smule olie. Trykket i gasfjederen aftager jo koldere det bliver - og det samme gør oliens viskositet. Fra sommer til vinter betyder det, at der typisk er 10-15 % lavere tryk/effekt på en gasfjeder. 

Den nedsatte effekt i vinterhalvåret kombineret med det trykfald som følger over tid pga. af slid på pakningen mellem cylinder og stempel medfører, at gasfjederen ikke længere er i stand til at fungere som den skal. Det ses f.eks. ved at en bagklap eller motorhjelm i åben tilstand langsomt begynder at falde ned/lukke sig. Det opleves også ved, at bagklappen eller motorhjelmen ved åbning skal hjælpes mere på vej end ellers. Fænomenet er især udbredt ved meget billige gasfjedre af dårlig kvalitet. Selvom gasfjedre stort set er vedligeholdelsesfrie, er det altid en god idé at holde gasfjederens dele fri for rust eller smuds. Dette gælder særligt gasfjederens stempelstang, som i modsat fald kan føre til beskadigelse af pakningen på gasfjederen. 

Hos Triscan, der fører et af Europas største udvalg af gasfjedre og selv er medejer af en gasfjederfabrik, er man særligt opmærksom på gasfjederens svagheder. ”Vi anvender udelukkende kvalitetspakninger fra førende leverandører i vores produktion. På den måde sikrer vi, at en Triscan gasfjeder har de bedste forudsætninger for ikke at blive utæt. Men vi gør faktisk mere end det. Vi ved godt, at mange bilejere ikke får rengjort deres gasfjedre for snavs og rust omkring stemplet. Derfor er vores gasfjedre udstyret med en særlig beskyttelse – en kappe af plast – der dels modvirker dannelsen af rust i og omkring pakningen. På den måde bliver rengøringen knap så betydende en faktor”, fortæller Asger Thybo Geertsen, Produktdirektør hos Triscan. 
 
gasfjeder snit 3D
3D CAD snit illustration af cylinder, stempel og pakning på en gasfjeder

 

eksempel plastikkappe

Eksempel på plastkappe monteret på Triscan gasfjeder


Over tid er der udviklet forskellige nye typer gasfjedre og her er Triscan også med. Både de såkaldte coil-over og trækfjedre, som anvendes på BMW’s 5-serie (E60 og F10) og X5 (E70) er at finde i programmet. Det samme er elektriske gasfjedre, hvor programmet netop er udvidet til hele 21 referencer. ”I starten var det som så ofte før kun i segmentet af luksusbiler at de elektriske gasfjedre var at finde. Men nu teknologien blevet så moden at de også er at finde i adskillige mere populære biler i mellemklassen. Det er f.eks. i Audi Q3, BMW X3, Hyundai iX35, Skoda Superb og VW Tiguan”, slutter Asger Thybo Geertsen. 

eksempel elektrisk gasfjeder 
Elektrisk gasfjeder – BMW X5-serie
 

 coil over 8710112016Coil-over gasfjeder – BMW X5-serie (E70)

 

trækfjeder 8710112015Træk-gasfjeder – BMW 5-serie (E60, F10)


Synlige tegn på defekte gasfjedre:
•    Defekte/brækkede monteringsfittings/-beslag som ofte er fremstillet i plastik.
•    Olie ved og omkring samlingen af gasfjederens cylinder og stempel. 

Skjulte tegn på defekte gasfjedre:
•    Manglende evne til at fastholde bagagerumsklappen eller motorhjelmen i åben tilstand. 
•    Øget brug for kraft ved åbning af bagagerumsklappen eller motorhjelmen.

Husk:
•    Altid at udskifte gasfjedre parvist.
•    Hos TRISCAN har vi mere end 1.700 referencer i gasfjedre
•    Hos TRISCAN er specialbeslag en del af leverancen