Опубликовано - 2025

Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB er gearet til yderligere vækst med TriSys

Corp news

I den sydsvenske by Hässleholm har vi besøgt Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB. 42-årige David Storm overtog værkstedet i 2013, der oprindeligt blev stiftet i 1981. Siden overtagelsen har han sammen med sit team formået at udvikle forretningen på imponerende vis og mangedoblet omsætningen. I efteråret 2024 udskiftede firmaet dets værksteds- og kundestyringssystem gennem 14 år til TriSys - og det har de på ingen måde fortrudt. 

Det var på en minimesse i Göteborg - afholdt af BDS - at David Storm første gang stødte på TriSys. Efterfølgende aflagde Andreas Lundgren fra HDBsystem AB værkstedet et besøg - og samme dag besluttede David Storm sig for at skifte fra Infoflex til TriSys. 

”Vi ville have et smidigt, brugervenligt og bredt system med udviklingsmuligheder. Det har vi fået! Samtidig har vi fået et system, hvor udviklerne lytter til os - og som løbende udvikles og forbedres med en hastighed, der er helt utrolig.”   
 

David Storm med sin hustru Therese, som også arbejder hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB
David Storm med sin hustru Therese, som også arbejder hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB

I kundemodtagelsen håndteres alle vigtige funktioner enkelt og intuitivt i Trisys. Der udarbejdes tilbud, som nemt kan konverteres til arbejdskort. Nødvendige reservedele bestilles, og der bookes en tid i værkstedskalenderen. Hvis en kunde har brug for en lånebil, foregår administrationen af ​​lejebiler også her.

”Tilbud udarbejdes på ingen tid. I vores løsning importerer TriSys arbejdstider fra Autodata via BilXtra. Selvom BilXtra er vores foretrukne leverandør af reservedele, har vi via TriSys også direkte adgang til andre kataloger – herunder Mekonomen. Sideløbende anvender vi systemets lagermodul og stregkodescanner til at administrere almindelige forbrugsvarer som motorolie, pærer mv.” 

David Storm ønsker at drive et moderne værksted – både indad og udadtil – og det bidrager TriSys systemet i høj grad til. 

”Vi bruger simpelthen mindre tid på administrative opgaver - og det kan tydeligt ses, idet vi har en markant stigning i den fakturerede tid. Det er også blevet nemmere for vores kunder at være kunde hos os. Kunder, der ønsker det, kan selv booke tid online. Kommunikationen med kunderne klares nemt via systemets 2-vejs SMS, der også understøtter elektronisk underskrift af tilbud. På den måde undgår vi at ringe forgæves - eller på et for kunden ubelejligt tidspunkt - og sikrer, at det juridiske grundlag er på plads, for det arbejde vi udfører. Med vores NETS-løsning klares betalingen for kunden også nemt via kreditkort eller smartphone.” 

På værkstedet arbejder 3 mekanikere, der alle via smartphones logger ind og ud på de arbejdsopgaver, som de er tildelt. I tilfælde hvor det er nødvendigt, anvendes telefonens kamera til dokumentation af f.eks. fejl og mangler på et køretøj. 

 

Omtrent halvdelen af kunderne hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB er privatkunder
Omtrent halvdelen af kunderne hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB er privatkunder

 

”Vi er virkelig glade for muligheden med fotodokumentation og bruger det meget i vores dialog med kunderne. Samtidigt registres det udførte arbejde automatisk og digitalt via digitalservicebook.com. På den måde har kunderne nem adgang til og helt styr på servicehistorikken på deres køretøj.”   

 

 Hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB er halvdelen af kunderne erhvervskunder
Hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB er halvdelen af kunderne erhvervskunder

Kunderne fordeler sig 50/50 mellem privat og erhverv. Det samme gælder for de ca. 500 hjulsæt som værkstedets dækhotel har plads til og som administreres i TriSys. Med blot et enkelt klik tilføjes et hjulskift til et arbejdskort på et køretøj, der har et hjulsæt opbevaret i dækhotellet. Som en ekstra service, til kunder der har brug for at aflevere eller afhente køretøjer uden for almindelig åbningstid, har værkstedet nøgleindkast til aflevering og nøglebokssystem med tre rum og kode, der fremsendes via SMS. 

I forbindelse med skiftet til TriSys er firmaets økonomisystem også blevet skiftet fra Visma til Fortnox. 

 

Dækhotel med plads til 500 hjulsæt hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB
Dækhotel med plads til 500 hjulsæt hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB

 

”Arbejdet med bogføring er blevet mindre tidskrævende og vores bogholder afstemmer nu kun regnskabet én gang ugentligt.” 

David Storm sætter også stor pris på at TriSys ikke er licensstyret på brugerniveau. Alle medarbejdere har adgang via pc, tablet eller smartphone. 

”Jeg bruger selv meget adgang via tablet. Det er også nemt hjemmefra, når jeg har brug for det. Det kan være om aftenen, hvis jeg har brug for at få et overblik - eller hvis jeg bliver nødt til at blive hjemme en dag”. 

 

TriSys-løsningen hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB

TriSys er modulopbygget, så det kan tilpasses hvert enkelt værksted - og udover standardløsningen benytter Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB sig af følgende tillægsmoduler: 

  • Udvidet søgning på registreringsnummer = 1 klik for både at få oplyst køretøj- og ejeroplysninger
  • 2 vejs SMS system / SMS-digital underskrift
  • Online booking
  • Dækhotel
  • NETS integreret betalingsløsning
  • Lagermodul
  • Online booking

Ekstra integrationer:

  • HaynesPro
  • Autodata
  • Autofrontal
  • Alldata
  • DigitalServicebook
  • Fortnox (ERP)

 

Om Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB

Modtagelsen/indskrivningen hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB
Modtagelsen/indskrivningen hos Bil & Husvagnsservice / Däckexperten AB

I 1981 dannede Bengt Malm og Jan Bjerkebo Bil & Husvagnsservice HB i Hässleholm. De to venner havde siden 1977 arbejdet på et autoriseret Toyota værksted.

Som firmanavnet antyder, arbejdede værkstedet oprindeligt med både biler og campingvogne. I dag er det dog primært biler, der serviceres og repareres på værkstedet. 

David Storm (nuværende ejer) blev selv udlært mekaniker hos Bil & Husvagnsservice HB i 2002.

I oktober 2013 overtog David Storm virksomheden, der ved samme lejlighed ændrede virksomhedsform til et aktieselskab - Bil & Husvagnsservice AB.

Efter overtagelsen blev lokalerne renoveret og udvidet med to lifte til de i alt fire lifte, som værkstedet råder over i dag. Samtidigt er der foretaget investeringer i moderne fejlfindingsinstrumenter og IT.

I 2023 blev firmaet udvidet til også at være dækcenter – Däckexperten.