Autotekniker til internt testcenter

Brænder du for mekanisk og elektronisk fejlfinding på biler og har du erfaring hermed? Kunne du tænke dig at arbejde i vores testcenter? Så har du her muligheden for at bidrage med din viden og ekspertise i videreudviklingen af TRISCAN - én af Danmarks eksportsuccesser. Du bliver en del af et team af engagerede kolleger og får et spændende og udfordrende job med en international berøringsflade.

TRISCAN er en moderne virksomhed i kraftig vækst. Gennem konceptskabelse, markedsføring og distribution af autoreservedele til det frie eftermarked, har TRISCAN opnået en væsentlig position på de skandinaviske markeder og en stærkt stigende afsætning i resten af Europa. TRISCAN beskæftiger over 100 medarbejdere i Danmark og Tyskland, og råder over i alt 20.000 m2 lager og administration.

Du bliver medansvarlig for drift og udviklingen af vores testcenter
Vi har et veletableret testcenter som du bliver medansvarlig for at drive og videreudvikle. Du kan se en video, der viser noget af vores udstyr her. Testcenteret er en vigtig brik i vores arbejde med at sikre høj kvalitet og opretholde vores meget lave reklamationsprocent. 

Du elsker teknologisk detektivarbejde
Du er vant til at bruge fejlfindingsværktøjer – herunder oscilloskop og/eller PicoScope – og forstår ledningsdiagrammer. Du har erfaring i brugen af f.eks. Autodata, ALLDATA, Haynes Pro samt andre relevante vidensportaler. Du er god til at trække på dit netværk, din kreative og ikke mindst logiske sans når du skal finde svar og løsninger. Det får du nemlig brug for når du skal være med til at afgøre valg af leverandører, men også i reklamationsbehandlinger, hvor årsagen ikke nødvendigvis kan tilskrives den anvendte reservedel. I dit arbejde hos os kommer din viden og indsigt både i spil internt og eksternt. Du kommer således ikke kun til at arbejde tæt sammen med din kollega i testcenteret, men også kollegaerne i produktafdelingen, salg, marketing, teknikere hos producenter, grossister og mekanikere.  

Dine primære opgaver

  • Drift og udvikling af vores testcenter
  • Udføre kontrol, test og fejlfinding 
  • Kvalitetssikringsarbejde i forbindelse med valg af leverandører
  • Reklamationsbehandling
  • Teknisk træning

Din profil

  • Automekaniker med erfaring i både mekanisk og elektronisk fejlfinding på biler 
  • Rutineret IT-bruger
  • Gode samarbejdsevner
  • Kommunikerer flydende – både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk 
  • Resultatorienteret, omhyggelig og kvalitetsbevidst

Vi tilbyder

  • Fast løn med pensions- og sundhedsordning
  • Grundig oplæring
  • Frihed under ansvar

 

Bliv en del af et godt og socialt arbejdsmiljø
Du får byens bedste kollegaer, og bliver en del af et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø i en virksomhed, som påtager sig socialt ansvar på flere områder. Du tilbydes mulighed for at være en del af en fælles kantineordning og for at være medlem i en meget aktiv personaleforening, med mange forskelligartede tilbud.

Send din ansøgning
Stillingen ønskes besat snarest, men vi venter gerne på den rette medarbejder og afholder løbende samtaler. Send derfor din ansøgning og CV snarest muligt til atg@triscan.dk - vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte CPO, Asger Thybo Geertsen på telefon +45 87 43 33 42 eller på ovenstående mailadresse. 

Corporate news

Nowy sprzęt i nowe kompetencje w dziale badan jakości

Oprócz zakupu nowych urządzeń, zatrudniliśmy doświadczonego technika samochodowego odpowiedzialnego…

Czytaj więcej
Tech news

WKRÓTCE: Największa gama rurek prowadzących do hamulca ręcznego na rynku

Na tegorocznych targach Automechanika we Frankfurcie, we wrześniu, zaprezentujemy największą na…

Czytaj więcej
Tech news

ROZSZERZENIE ASORTYMENTU: 280 nowych referencji zacisków hamulcowych TRISCAN bez depozytu

Nasza już i tak duża gama zacisków hamulcowych TRISCAN bez depozytu została ponownie rozszerzona…

Czytaj więcej